Så gik turen til Pedasí

På med rygsækken - Klar til rejsen fra El Valle mod Pedasí.

Vi drog sydpå, for at komme ned til noget lækkert strand halløj.
Planen til at starte med gik ud på at tage til Santa Catalina, men en japaner fyr havde stærkt rådet os til ikke at tage derhen, da sandet skulle være rigtig brunt agtigt og ikke det mest lækre badevand, så vi lavede det om til Pedasí, hvor vi havde fået indtrykket at det skulle være meget godt.

Vi ankom i Pedasi omkring... 7 om aftenen og var godt sultne efter en hel dag brugt på at rejse, så vi drog til det nærmeste mini supermercado, og endte med... det værste måltid hidtil.
Billedet siger nok:

Tjaeh... lad os bare sige vi sov på ret tomme maver den nat.

Næste morgen var vi klar på endnu en lille bustur mod Stedet EcoVenao, som lå ude i en skov, ret jungle agtigt, men stadig kun 1 minut fra stranden. Og ja, det var en rigtig flot strand

Dog bare ikke lige en badestrand... Mere en surferstrand. bølgerne var heftige og at bade i det ville ikke ligefrem være uden fare.
Ida tog dog udfordringen op og kom helskindet igennem det!

Ellers blev meget af vores tid i EcoVenao brugt på at slappe af og ikke lave det helt store, da det var en rimelig dårlig periode med vejret. Det regnede meget, og vi var ude midt i næsten ingenting så at gå ud i byen eller andet var ikke bare lige en mulighed. Man skulle også handle ind før man kom der til for der var ikke noget marked i nærheden, men der var en lækker restaurant, hvor man kunne få alle dagens måltider.

Ida fik til gengæld en ny ven, og jeg blev efterladt helt alene :( Buuhuu

Hundene indtil videre er ikke så glade for at komme og snakke med os, de adlyder mest deres ejere. Men til gengæld var der en hund fra gaden i El Valle som begyndte at følge efter os. Da vi handlede ind ventede den udenfor, da vi spiste ventede den ved os, og da vi gik hjem fulgte den med. Det var simpelthen umuligt at slippe af med den.Da vi endelig lagde os til at sove med troen på at hunden endelig var smuttet, vågnede vi op til en sovende hund udenfor døren.


En ting vi dog fik lavet meget af i EcoVenao var at spille Asshole, Røvhul, med 3 andre der boede der. Et ungt par fra australien og en gut fra Canada. Vi tilbragte hver aften med 2 sæt kort, og nogle røvhuller og præsidenter. Det var hyggeligt, og er nu blevet en ny afhængighed ved siden af passionfrugts juicen.

Og nærmest glemt - vi lavede endnu en udflugt i junglen, for at komme til et stort vandfald, men efter en evigheds vandring vendte vi om da vi troede at det simpelthen aldrig ville stoppe, og vandfaldet aldrig kom... Det viste sig dog at hvis vi havde vandret i måske nogle få minutter mere var vi nået til selve vandfaldet. Oh well!


Og det er sådan set det. Ikke ret meget er sket på det sidste. Nu sidder vi i David City, og er klar til at gå ud og opleve byen.

Adios