I søndags gik turen til Boquete, som er en bjerglandsby 45 min i bus fra Davíd. Vi tog afsted om eftermiddagen (efter en sørgelig afsked med Gustavo) og ankom uden problemer til det billigste hostel i byen, Hostal Nomba. Vi har endelig fået udregnet vores budget, så nu skal der spares!


Efter vores ankomst tog vi ud for at spise noget mad, og vi mødte tilfældigvis nogle mennesker som vi havde snakket en del med i Davíd. Det er altid sjovt at rende ind i folk, som man har mødt før, og det er efterhånden sket en del gange for os.


Første morgen i Boquete var iskold - vi sad bogstavelig talt ude i hængekøjerne med sovepose og halstørklæde, og det var stadig koldt (ca 18 grader, men meget koldere end man lige tror).

Boquete er som sagt en landsby et stykke oppe i bjergene, så kulden følger automatisk med, men det gør smuk natur også. Vi besluttede at gå nogle ture rundt i området, og drog ud på en anbefalet rute, som efter sigende skulle vare ca 2 timer. Vi endte dog med at gå forkert 3 gange og efter en masse blod, sved og tårer besluttede vi os til sidst at hitchhike tilbage til byen. Heldigvis kom der hurtigt en rar mand som gav os et lift.


Turen var dog ikke helt katastrofal, for vi så en masse flot natur og stødte på en stor have, som hedder "Mi Jardin es su Jardin" altså "min have er din have". Haven er vist ejet af en af Panamas forrige ministre, som selvfølgelig har en helt masse penge, men det er ret fedt at den er åben for offentligheden, og den var virkelig flot.


Turen var dog ikke helt katastrofal, for vi så en masse flot natur og stødte på en stor have, som hedder "Mi Jardin es su Jardin" altså "min have er din have". Haven er vist ejet af en af Panamas forrige ministre, som selvfølgelig har en helt masse penge, men det er ret fedt at den er åben for offentligheden, og den var virkelig flot.




En anden dag drog vi ud på en anden tur. Vi ville besøge en anden have, som hedder "El Explorador". Vi nåede aldrig derind, fordi det begyndte at regne da vi endelig ankom (efter endnu en lang gåtur op ad bakke) og entre-prisen var rimelig høj. Haven skulle ellers være meget flot med en masse frugttræer og gynger over det hele. Vi drak en friskpresset appelsinjuice i stedet, så turen var ikke helt forgæves. :)



Når man bor på hostel, møder man altid nogle mennesker, og det gjorde vi da også denne gang. En person, der står lidt ud fra de "gængse" hostelboere, er Heny - en middelaldrende egypter, bosat i NY, som var i Boquete for at ordne sine tænder og besøge venner. Heny fyldte 45 år dagen før vi tog afsted, så han havde købt vin, rom og chokoladebønner, og vi havde en hyggelig aften med ham og nogle andre gæster/hans venner, hvor vi fejrede hans livs bedste fødselsdag (ifølge ham selv).
Vi mødte også en sjov 80-årig mand, som bor i Boquete hvert ½ år og kender stort set alle i landsbyen. Han er storforbruger af hash, utroligt frisk i forhold til hans alder og havde det sjoveste grin vi længe har hørt. Et sjovt møde med en sjov mand!

Det var meningen at vi skulle direkte videre til Bocas del Toro, men vi valgte i sidste øjeblik at tage tilbage til Purple House i Davíd. Da vi skulle have vores depositum tilbage, fandt vi dog ud af at ejeren (som tog til USA lige pludselig) havde glemt at skrive det ned, så rengøringsdamen ville ikke udbetale pengene til os. Det blev vi lige sure over - det var ikke mega mange penge, men det var alligevel nok til at betale for både bus og taxi tilbage til Davíd.
Men nu er vi tilbage i vores lilla hus med Gustavo, så alt er godt! :)

Adios!

Adios!
No comments:
Post a Comment