Det er ikke til at sætte tal på begivenhederne da der stort set skete noget hver dag, som på hver sin måde var mindeværdigt. Vi tog på forskellige ture, enten bare os frivillige sammen, eller sammen med Liz og hele familien.
En af aftnerne besluttede vi os alle sammen for at tage på rodeo, da der var et i nærheden ( ikke SÅ nært igen. ) De fleste valgte at gøre tradition ud af sagen og snuppe en retti' cowboy hat, og et outfit der passede på. Ida og jeg til gengæld valgte at tage afsted som vi nu engang var klædt, troende at vi to ville komme til at skilde os meget ud. Da vi kom derhen viste det sig dog at der var mange få som egentlig havde cowboy outfittet på, så dér havde vi alligevel været smarte!
Der var fyldt med mennesker når man kom ind men det var dog muligt at finde plads på tribunen. Selve showet foregik med en masse forskellige små lege, såsom stoledans ala Hest.
De red rundt i en oval cirkel på deres heste, når musikken stoppede skulle de af hesten, ind og stille sig i et bildæk, alt imens de på intet tidspunkt måtte give slip på hesten. Selvfølgelig blev der fjernet endnu et dæk efter hver rundte.
Til sidst i showet red nogle mænd ud på tyre, uden hænder, indtil de så ville falde af. En af mændene så også ud til at komme lidt til skade da han blev svinget ind i hegnet - men det tog de sig lige så langsomt(ikke stille, langsomt) af.
Udover selve den aktuelle underholdning var der da også en sexet(hosthost) mand som dansede sexy dans og havde et godt øje for Ida
-Det var en hyggelig aften, men dog ikke helt noget for mig da jeg alt i alt bare synes at få ondt af dyrene. Dette var dog ikke en af de helt store slemme events, men jeg kan nu ikke lide det alligevel.
En anden dag tog vi, nogle af os frivillige og Liz og datteren, ud for at besøge en dansker som bor lidt uden for Puriscal. Hun hedder Lisa, og grunden til at de skulle der ud var fordi at hun havde en hest som de skulle hente. En hest hun havde reddet fra et sølle liv, hvor den stort set var ved at drukne i kviksand på grund af en dum ejer som var ligeglad. Hesten hedder Piecrust og skal være ved Liz indtil de egentlige ejere finder en grund i Costa Rica, hvor de kan bo og have hesten.
Lisa har boet i Costa Rica 19 år og har været væk fra Danmark i 28 år nu. Hun snakker stadig dansk, så vi fik endelig en anden at snakke dansk med, det var meget mærkeligt. Hun har en mand som er fra tyskland men også snakker dansk. Han var desværre i meget slem tilstand da vi var der og tiden nu går bare med at hun tager sig af ham velvidende om at der ikke er lang tid igen.
Udover det så prøvede Lisa at holde modet oppe og komme ud og opleve ting sammen med hendes veninder, måske også med lidt hjælp fra rødvind. Huset hun bor i er super super flot, helt fantastisk! Udsigten er smuk, og indretningen samt hele bygningen er rigtig flot.
Det var en god dag, at komme lidt væk fra farmen og at møde en anden dansker. Hun tilbød os at komme ud og være der en weekends tid hvornår end vi ville, og nu jeg tænker over det, så kunne det faktisk have været ikke så ringe endda.
Vi frivillige endte alligevel med at have nogle fest dage sammen. Vores første aften ude var på et lokalt diskotek/club/whatever man kan kalde det. Der var karaokee, hvilket så ud til at være ret så populært. Vi brugte aftenen på at drikke et par øl og danse med de lokale.
Til gengæld valgte vi en anden aften at tage til Puriscal og feste på de diverse steder de nu har. Forventningerne var ikke høje da Puriscal nu er en lidt mindre by og da den er lidt langt ude - men det skulle tiden vise!
-Vi tog afsted i taxi, sammen med en 16. årig dreng ved navn José, der førhen arbejde på farmen men blev fyret mens vi var der fordi han stjal benzin fra dem. han kom dog stadig over på farmen da Liz har prøvet at hjælpe ham på rette spor siden han var 9 år. Så mon ikke han bliver ansat igen om noget tid.
Da vi ankom til Puriscal så der ud til at være rimelig gang i den, en masse piger i høje hæle og stramt tøj og en masse fyre til at jage efter dem. Men når blegere folk som os, indtager dansegulvet, så er det meget sandsynligt at der bliver dannet nærmest en cirkel rundt om os af fyre som bare står og klapper og glor, eller prøver at joine selvfølgelig. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi endte på en masse forskellige steder, og det var langt fra så dødt og kedeligt som vi havde forestillet os, nærmere modsat. Vi fik mødt nogle forskellige folk, og drukket noget tequila og øl. Puha!
Puriscal er en rigtig hyggelig by. Folkene er flinke og der er stort set alt. En masse forskellige små butikker og så ellers større supermarkeder og butikker til hvad man nu har brug for. Til at starte med virker den ikke så stor igen, men befolkningen virker alligevel til at være lidt mange, godt nok også fordi der er så mange som bor i udkanten. Man får en meget mere lokal følelse i byen hvilket vi ikke har oplevet så mange andre steder i Costa Rica fordi det er et land med mange turister, og mange byer er blevet så amerikaniseret.
Udover at feste har vi også haft hyggetider hvor vi har set film sammen alle sammen på projektor, som Steven har lånt hjem fra arbejde. Så beslutter vi i fællesskab hvilken film det skal være for derefter at vendte til natten bryder frem og vi er færdige med at spise popkorn. Vi klemmer os sammen i sofaen, sofastolen og de uheldige må så nøjes med at sidde på køkkenstole. Popkorn og mørke og så begynder filmen. Det er nu ikke helt dårligt!
Nogle af vores sidste dage på farmen nåede Ida og jeg at få malet en del på Gregs hytte, og for at fejre hans sted så besluttede vi at holde en aften med KØD (vegetar mad på farmen) og ØL og VIN. Vi tændte et par båle op (der var massere af gamle visne blade og grene) men det var godt nok kun et bål som virkelig holdte lidt tid. Det var en aften for kun os frivillige, og da sønnen Sam havde haft et uheld med sin machete og ikke var i stand til at gå ret langt kunne han ikke komme med. Det var han ikke ret tilfreds med, så da resten af de frivillige drog mod hytten (Ida og jeg var taget der ud et par timer før for at hjælpe Greg og male færdigt) så valgte Sam at snige sig lumsk med, han fulgte efter dem hele vejen uden at de vidste det. Så da de mødte op kom Sam springende frem et par minutter efter.
Det resulterede i at Steven også mødte op for at hente Sam, men han blev også selv til et par øl nu vi tilbudte. Ellers hyggede vi frivillige os indtil det var tid til at drage mod farmen i mørke. Det er en gåtur på omkring 15-20 minutter.
Vi fik også hentet bambus til vores endelig afsluttede have. Det var et større men sjovt projekt. Jeg tror bare jeg vil lade billederne beskrive hvordan det gik.
Vores sidste 2 aftener på farmen fik vi lavet et kæmpe bål sammen med hele familien, hvor vi alle sad rundt om bålet, lyttede til Steven som spillede guitar og ellers ventede på at vores snobrød blev færdigt! Åh at vente på snobrød, det er altså hårdt. Dagen efter sluttede vi af med pizza aften. Alle lavede en pizza hver, så ingen diskussion om hvad der skulle på. Det var godt nok lækkert, eftersom Ida og jeg havde undværet pizza i en hel månede på det tidspunkt.
Det er svært at komme ind på alle vores oplevelser som sådan, men det her var nogle af de lidt "større" begivenheder. Det var en rigtig hyggelig tid, hvilket også har resulteret i at vi tager endnu en uge der (nærmere hos Greg i hans hytte, da de jo har andre frivillige til den tid) omkring slutningen af denne måned.
Derefter er det tid til kære Danmark!
No comments:
Post a Comment